Om os

RECOVERY BULLS formål

RECOVERY BULLS er en frivillig organisation, der skaber idræts- og bevægelsesfællesskaber for mennesker i udsatte og sårbare livssituationer. Målgruppen er primært borgere over 16 år. Vi er et stof- og alkoholfrit, frivilligt, socialt fællesskab, der bygger på samhørighed, kærlighed og frivillighed. Et fællesskab hvor sundhed, bevægelse og sociale aktiviteter giver et fælles fundament for tryghed og løfter den enkelte.

Vision - vi tror på fællesskabets kraft

Vi tror på, at fællesskab og bevægelse kan være en vej til et bedre liv. Gennem deltagelse i trygge og meningsfulde aktiviteter ønsker vi at styrke livsglæden, det personlige håb og troen på nye muligheder – uanset hvilken baggrund man kommer med.

Mission - bevægelse er for alle

RECOVERY BULLS’ formål er at skabe nye fællesskaber for mennesker, som ikke har adgang til de etablerede idræts- og fritidstilbud. Vi arbejder for at gøre plads til dem, der ellers falder udenfor – og for at bygge bro til et liv med deltagelse, relationer og muligheder.

Ægte græsrodsorganisation siden 2015

RECOVERY BULLS blev skabt i 2015 af Even Ramsland der sammen med andre gode kræfter lagde grundstene til organisationen.

Efter 15 år med misbrug og kriminalitet oplevede Even på egen krop, at der manglede et tilbud, hvor idræt, sundhed og fællesskab stod i centrum – et sted hvor mennesker kunne mødes, udvikle sig og finde en ny vej i livet. Siden startskuddet i 2015 er det kun gået én vej: fremad.

RECOVERY BULLS vokser fortsat, og potentialet er langt større end nogensinde før. I dag er Even direktør i landsorganisationen og stadig helt tæt på de mennesker, det hele handler om.

Læs mere om Even her.

Hvad siger vores medlem og frivillige, Michael?

"Vi er alle i RECOVERY BULLS en del af et fællesskab, hvor vi er lige meget værd,
og hvor det at være ligeværdige giver plads til selvtillid, umiddelbar glæde
og muligheden for at komme videre sammen med andre.
Jeg er ikke længere ensom, og jeg er fri af mit tidligere misbrug.
Det har RECOVERY BULLS fællesskabet været medvirkende til.
Jeg er også startet som frivillig leder i Kalundborg, og det at give
tilbage til andre i samme situation har virkelig forandret mit liv til det bedre."
Michael, medlem og frivillig
RECOVERY BULLS 2023

Mulighed for aktiviteter i din kommune

Har din kommune brug for et fællesskab som RECOVERY BULLS?
Vi tilbyder muligheden for et afklarende møde om vilkår og potentialer for at vores fællesskab kan bidrage til jeres lokalsamfund og borgere.

RECOVERY BULLS kan kontaktes med henblik på muligheder og samarbejde på kontakt@recoverybulls.dk

Share this: