Hos RECOVERY BULLS bygger vores projekter på det stærke fundament, vi allerede skaber i vores frivillige, sociale idrætsfællesskaber. Her opstår relationer, tillid og tro på egne evner – og det giver grobund for målrettede indsatser, der kan løfte mennesker videre i deres recovery og livssituation. Gennem bevægelse og fælles ansvar skaber vi projekter, der åbner nye muligheder og styrker vejen mod øget trivsel, sundhed og social deltagelse – altid i et stof- og alkoholfrit miljø præget af samhørighed, kærlighed og frivillighed.
Sammen Stærkere er et fællesskabsbaseret gruppeforløb for mennesker, der ønsker at skabe bevægelse og nye muligheder i deres liv.
I mindre grupper mødes vi over otte uger og arbejder med temaer som håb, identitet, relationer og næste skridt i livet. Her er der plads til at dele erfaringer, lytte til hinanden og opdage nye styrker – i et trygt fællesskab.
Forløbene faciliteres af frivillige med egne erfaringer med recovery. De ved, hvor meget det betyder at blive mødt i øjenhøjde, og er med til at skabe en ramme, hvor alle kan bidrage med det, de har med sig.
Sammen Stærkere handler ikke om at blive “fikset”.
Det handler om at opdage, at man ikke står alene – og at nye muligheder ofte begynder i fællesskab.
Klar, Parat, Bolig er et støtteforløb for unge mellem 18 og 25 år, der står overfor overgangen fra et ophold på en §110-boform til egen bolig.
I forløbet bliver den unge matchet med en frivillig mentor med egne erfaringer, som følger med i overgangen og er en stabil relation undervejs. Sammen arbejdes der med håb, mestring og konkrete skridt mod en stabil hverdag i egen bolig.
Forløbet indeholder både praktisk støtte til boligovergangen og adgang til fællesskaber og aktiviteter i RECOVERY BULLS, hvor nye relationer og muligheder kan vokse frem.
Efter indflytning fortsætter mentorstøtten i op til et år, så der er støtte i den første tid i egen bolig.
Lyt med på vores medlemsfortællinger:
Find frem til os
CVR.: 37803049
Hovedkontor:
Strandbygade 25, 6700 Esbjerg